Artikler

Få mere ud af SKI’s rammeaftaler 02.08, 50.48 og 02.07

Februar, 2016

 

Baggrund

Statens og kommunernes Indkøbsservice (SKI) har efter nogle svære år efterhånden fået dækket en stor del af kundernes behov for IT-indkøb med både juridiske og kommercielt holdbare rammeaftaler. Der er især blevet arbejdet med at forbedre de aftalemæssige vilkår til fordel for kunderne. Desværre er mange kunder hverken opmærksomme på de forbedrede vilkår eller de muligheder, disse giver. Herudover viser erfaringen, at kunderne i lidt for høj grad antager, at aftalerne ”regulerer sig selv” til fordel for kunden, hvilket betyder, at fejlfakturering, manglende opkrævning af bod, fejlende leverancer etc. dagligt udhuler den forventede besparelse ved aftalerne. Salamon&Company har indgående kendskab til aftalerne og deres anvendelse og giver i det følgende en gennemgang af de mest åbenlyse potentialer ved at kontraktstyre SKI rammeaftalerne.

Udfordringen

SKI’s kunder anvender typisk rammeaftalerne for både at undgå et besværligt EU-udbud og samtidig opnå gode priser og vilkår på et indkøb af varer eller tjenesteydelser. Der ligger nok også en forventning om, at med en SKI rammeaftale kan man trygt læne sig tilbage, og så passer aftalen sig selv.

Udfordringen er dog, at leverandørerne på aftalerne ikke altid er ”orienterede” om disse forhold, så de agerer ofte i modstrid med aftalernes vilkår. Brugerne af aftalerne kan også agere uhensigtsmæssigt ved at indkøbe varer eller ydelser, som ikke er omfattet af aftalerne, hvilket betyder, at indkøbene er omfattet af forringede vilkår og listepriser, og hvor udbudsforpligtelsen således ikke er afløftet.

Udfordringen gælder især de komplekse rammeaftaler om telefoni 02.08, 50.48 og kommunikationsudstyr- og konsulentydelser 02.07, hvor der er indkøbes et miks af varer og tjenesteydelser på en leveringsaftale med leverandøren.

Leverandøren

Typisk kan man opleve afvigelser fra leverandøren i form af:

  • Forkert rabatsats på hardware
  • Forkerte satser på abonnementer
  • Forkerte eller mangelfulde fakturaer
  • Manglende mobildækning på trods af garanti for dette
  • Forkerte procedurer i forbindelse med afhjælpning af manglende mobildækning, inkl. mangelfulde dækningsrapporter og uberettiget fakturering af kunden for udstyr og installation
  • Levering på leverandørens standardvilkår frem for aftalens vilkår

Både forkerte priser og rabatter på ydelserne vil selvfølgelig påvirke økonomien i aftalen negativt, men manglende mobildækning skal heller ikke undervurderes, da det fejlagtigt kan medføre, at leverandøren fakturerer kunden for etablering af indendørsdækning.

Kunden

Fra kundens side viser erfaringen, at følgende eksempler på adfærd påvirker kundens omkostninger ved aftalerne:

  • Generelt manglende kendskab til vilkår og sortiment betyder, at kunden køber produkter uden for aftalen, som allerede er på aftalen, og der betales ekstra for ydelser, som er indeholdt i aftalens pris og sortiment
  • Manglende opkrævning af bod
  • Accept af leverandørens kontraktstridige adfærd ift. forsinket levering, skift af underleverandører og lignende.

Det er ikke ualmindeligt, at manglende kendskab til aftalen, fra både kunde og leverandør, betyder, at der eksempelvis uretmæssigt påføres et leveringsgebyr på hardwareleverancer, eller at et produkt eller funktionalitet leveres til standardpriser, fordi leverandøren ikke tror/ved, at produktet/funktionaliteten er omfattet af aftalen. Dette kan betyde en væsentlig ekstraudgift for kunden, men kan være vanskelig at opdage, medmindre man har et indgående kendskab til både sortiment og vilkår i aftalen.

Kundens organisation

Der kan også være organisatoriske faktorer indblandet i, i hvilket omfang kunder opdager fejl og mangler ved fakturering og leverancer. Bestillere i decentrale enheder eller fagpersoner, som bestiller og anvender aftalens produkter og ydelser, ser måske kun aftalen udtrykt i leverandørens eller kundens eget elektroniske bestillingssystem.

I bestillingssystemet vil det typisk kun være aftalens produkter eller et mindre udvalg heraf, som bestilleren ser. Der kan også fremgå leveringsfrister, men typisk ikke, om levering er omfattet af bod ved overskridelse af tidsfristen. Normalt vil det heller ikke fremgå, at eksempelvis mobiltelefoner er omfattet af garanti – og i hvor lang tid. I alt betyder dette, at de lokale bestillere/indkøbere selv skal tage initiativ til at fremskaffe og læse aftalernes vilkår, hvilket sjældent sker.

Handlemuligheder

Der findes ikke selvregulerende aftaler – heller ikke, selvom de er lavet af SKI. Som kunde kan man ikke komme uden om at skulle lave et mindstemål af kontraktstyring eller Contract Management (CM) for at sikre både, at man ikke bliver snydt, og at man får udnyttet alle kontrakternes fordele.

Den mest enkle, og på kort sigt, mest givtige aktivitet vil være at matche fakturaer med aftalens priser. Samtidig vil det være en god anledning til at kontrollere, om fakturaerne derudover er i overensstemmelse med det aftalte. I 02.08 og 50.48 er der nemlig en række vilkår, som omfatter fakturering til fordel for kunden, både ift. priser, men også format- og adressefejl, som kan give en controller grå hår i hovedet, og medføre et stort internt ressourceforbrug med at spore eller validere fakturaer.

Derudover skal man holde SLA og bodsvilkår op mod leverandørens rapportering for at sikre, at man har fået opkrævet eventuel bod.

Særligt i forhold til 02.07 aftalen, hvor man både kan indgå længerevarende driftsaftaler og projekt- eller éngangskøb, bliver det vigtigt også at evaluere i hvilket omfang, man har anvendt de klausuler og vilkår, der på 02.07 aftalen kan justeres.

Leverandørens generelle performance skal selvfølgelig også evalueres, så man omvendt kan stille skærpede krav, hvis der er behov for det, i en ny anskaffelse.

Ud over den kritiske gennemgang af anvendelsen af aftalerne, bør man som kunde særligt fokusere på at sikre, at fejl og mangler ikke fortsætter, efter man har gennemført sin revision. Hvis man ikke løbende følger op på anvendelsen af aftalerne risikerer man nemlig, at alt bliver ved det gamle, og man opnår ikke den potentielle varige forbedring og besparelse.

Salamon&Company vil typisk analysere en kundes anvendelse af kontrakten med fokus på økonomi og kvalitet/behov. Først og fremmest vil vi gennemgå de foretagne indkøb og de fakturerede priser i forhold til kontraktens priser og vilkår. Analysen vil også omfatte eventuel manglende opkrævning af bod. Denne gennemgang vil have fokus på de lavthængende frugter, som samtidig kan danne grundlag for finansiering af en fortsættelse og dybere analyse af kontrakterne. Dernæst vil de faktiske indkøb af produkter og/eller driftsydelser (SKI 02.07) blive analyseret ud fra en teknisk faglig vinkel, som også vil inddrage kundens forretning, med henblik på at afdække, i hvilket omfang indkøbene og aftalerne er dækkende eller lever op til kundens behov.

Finansiering af bredbånd i kommunerne

Januar, 2016

 

Baggrund

Der er generel konsensus om, at højhastighedsbredbånd er en af forudsætningerne for væksten i erhvervslivet og den fortsatte servicering af plejekrævende borgere i den pressede velfærdsstat. Dette særlige område er præget af en voldsom landspolitisk og kommunal debat, men det har haltet med konkrete løsningsforslag. Salamon&Company har erfaring med og metoder til at gennemføre projekter om højhastighedsbredbånd i kommuner, som kommer borgere og erhvervsliv til gode. I det følgende er udfordringer og muligheder gennemgået i et særligt kommunalt perspektiv.

Udfordringen

Kommunerne står over for en række udfordringer i forhold til digitalisering af borgerbetjeningen, telemedicin og fastholdelse af virksomheder og borgere. Når antallet af borgere, der er plejekrævende, på grund af demografien stiger voldsomt de næste 5 år, øges presset naturligt også på kommunernes ressourcer til de varme hænder.

En af løsningerne er at anvende digitale løsninger hos borgerne, så man eksempelvis kan fjerndiagnosticere, monitorere helbredsdata og gennemføre digitale konsultationer og behandlinger (online samtaler ved depression, instruktion ved genoptræning og lignende).

Forudsætning for, at denne strategi lykkes, er, at der findes en lokal robust og udbygget infrastruktur, som giver borgere adgang til højhastighedsbredbånd uafhængigt af, hvor i kommunen disse er bosat.

Hvorfor så ikke bruge mobilnettet – det dækker jo sådan nogenlunde overalt? Uanset hvad man kan måle sig til af båndbredde på mobile forbindelser, vil dette medie aldrig kunne skalere med udviklingen i behovet i samme omfang som eks. fiber. Samtidig vil der ofte være et sammenfald mellem dårlig udviklet datakommunikationsinfrastruktur og tilsvarende dårlig kapacitet og dækning i mobilnettet. Dårlig kapacitet i mobilnettet betyder, at (for) mange brugere deler samme netværk, hvilket direkte påvirker forbindelsens båndbredde og stabilitet – set fra brugerens synsvinkel.

Hertil kommer, at erhvervslivet i kommunerne i højere og højere grad stiller krav til båndbredde og ikke mindst stabilitet, hvilket især forstærkes af udviklingen i cloudbaserede services, hvor virksomheden abonnerer på systemer og gemmer data i ”skyen” via datanetværk. Er der ikke tilstrækkelig båndbredde i god kvalitet til rådighed for virksomhederne, risikerer kommunerne, at disse flytter ud, når kravene ikke kan opfyldes. Manglende højhastighedsbredbånd virker under alle omstændigheder blokerende, når en virksomhed overvejer at flytte til, eller nyetablere sig i, en kommune.

Indtil videre er det reelt kun Ringkøbing-Skjern kommune, der er lykkes med at gennemføre et udbud af højhastighedsbredbånd, som helt konkret medfører udbygning af den lokale infrastruktur til glæde for virksomheder og borgere. Øvrige forsøg er typisk strandet på manglende økonomi (for leverandørerne) i projekter, der direkte har adresseret de lokale områder, hvor virksomheder og borgere ikke kan få højhastighedsbredbånd.

De omtalte lokale områder er i øvrigt ofte relativt tyndt befolkede og/eller med en lav erhvervsdensitet, hvilket underminerer en business case baseret på nedgravning af fiber. De tyndt befolkede områder betyder endvidere også, at grundlaget for bottom-up modeller, hvor infrastrukturen etableres på baggrund af borgerinitiativer, ikke er til stede.

Samtidig står kommunerne over for en anskaffelse, som reelt ikke er generelt aftaledækket, da Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) ikke genudbyder datakommunikationsaftalen 02.10. Så uanset, om man bare vil have bredbånd til eget kommunalt brug eller ønsker at være drivkraften i udviklingen af lokal infrastruktur til borgere og virksomheder, er der en række forhold man skal tage højde for.

Aftalelandskabet

Kommunerne anvender i dag fire forskellige anskaffelsesformer til at indkøbe højhastighedsbredbånd. Disse former kombineres endvidere i vidt omfang, så en kommunes samlede netværk typisk er stykket sammen af leverancer fra forskellige leverandører på forskellige aftaler.

De fire anskaffelsesmåder er:

  1. Eget udbud, hvor netværket anskaffes som en tjenesteydelse.
  2. Eget udbud eller egen gravning af dedikerede fysiske netværksforbindelser, som ejes af kommunen.
  3. Miniudbud på Statens og Kommunernes Indkøbsservices (SKI) rammeaftale 02.10.
  4. Direkte tildeling på Statens datakommunikationsaftale.

Kommunernes egne aftaler er ofte indgået som rammeaftaler, hvilket typisk betyder en begrænsning i løbetiden til maksimalt 4 år, men der findes eksempler på kommuner, som har indgået op til 7-årige aftaler. Det er dog klart undtagelsen blandt kommunerne.

Den eneste aktive rammeaftale, som kommunerne fremadrettet kan gøre brug af, er Statens datakommunikationsaftale. Denne aftale omfatter gængse netværksteknologier baseret på fiber med faste installations- og driftspriser i hele Danmark. Selvom aftalen er meget attraktiv, understøtter den dog ikke højhastighedsbredbånd til borgere og virksomheder, men udelukkende ydelser til kommunens egen anvendelse.

Som nævnt ovenfor genudbydes SKI rammeaftale 02.10 ikke, så det er ikke muligt fremadrettet at anskaffe højhastighedsbredbånd via SKI.

Det lille alternativ

Specifikt i forhold til telemedicin, har kommunerne mulighed for at anvende SKI rammeaftale 02.11. Her kan kommunerne købe xDSL baseret internet til levering på borgerens hjemmeadresse, såfremt forbindelserne anvendes af kommunen til at servicere borgeren. xDSL kan dog ikke generelt siges at være højhastighedsbredbånd, da xDSL er baseret på det ”gamle” kobberbaserede telefoninetværk. I byområder, hvor længden af de fysiske forbindelser kan begrænses, er det muligt at opnå relativt høje båndbredder på xDSL, men denne variant af xDSL udgør stadig en mindre del af infrastrukturen. Under alle omstændigheder er anvendelsen som nævnt begrænset til telemedicin til borgere.

Handlemuligheder

Såfremt en kommune udelukkende ønsker at indkøbe højhastighedsbredbånd til eget forbrug, dvs. til eget rådhus og egne skoler og institutioner, er det svært at komme uden om Statens datakommunikationsaftale. Det er markedets pt. suverænt mest attraktive aftale, og kommunen behøver ikke at gennemføre et eget omkostningstungt og risikabelt EU-udbud. Skifteomkostningerne kan også minimeres, da aftalen er 5-årig. Gennemførte benchmark har endvidere dokumenteret, at aftalen prismæssigt også kan konkurrere med allerede etableret og kommunalt ejet infrastruktur.

Ønsker kommunen derimod at bidrage til at løfte infrastrukturen i kommunen til glæde for borgere og erhvervsliv, skal sagen gribes helt anderledes an.

En afprøvet løsning er at udbyde højhastighedsbredbånd til kommunens egne lokationer samt understøtte etableringen af infrastruktur til borgere og erhvervsliv. Det gælder dog udelukkende understøttelse af infrastrukturen og knudepunkter, hvortil borgere og erhvervsliv kan kobles til. Dvs. kommunen er ikke med til at finansiere linjetrækket fra borgerens hus eller virksomheden til infrastrukturens knudepunkt. Dette sidste stykke betaler borgeren eller virksomheden selv.

I denne model kan man endvidere indbygge princippet fra borgerinitiativer, ved at udbygningen forudsætter en vis procentuel tilslutning fra områdets borgere og virksomheder.

Kommunen kan også vælge at stille kommunens egen infrastruktur og/eller nedgravede trækrør til rådighed for en kommende leverandør, som en del af udbuddet.

I Ringkøbing-Skjern kommune, som er den geografisk største kommune i Danmark, var 70 mio. kr. nok til at opnå målet om højhastighedsbredbånd til alle.

For, at denne type projekt skal lykkes, er der en række forudsætninger, som skal være på plads. Her er nogle eksempler:

  • Kommunen må ikke finansiere infrastruktur i områder, hvor der i forvejen er infrastruktur, eller inden for meget kort tid er planlagt etablering af infrastruktur af en operatør.
  • Den del af infrastrukturen, som kommunen er med til finansiere, skal være tilgængelig for andre leverandører.
  • Der må ikke stilles krav om en særlig teknologi (fiber, trådløs eller lignende).

Finansiering

Hvem skal betale for udviklingen af en dækkende infrastruktur til højhastighedsbredbånd i en kommune? Det oprindelige håb var, at markedet ville levere infrastrukturen, men de faktiske forhold i kommunerne samt et antal kuldsejlede kommunale bredbåndsudbud viser tydeligt, at det aldrig kommer til at ske.

Der er bare ikke økonomi for en operatør i at etablere en infrastruktur, når kundegrundlaget i de tyndt befolkede områder naturligvis er tilsvarende tyndt.

Nu har selv Folketinget derfor indset, at etableringen af en infrastruktur til højhastighedsbredbånd aldrig kommer til at ske af sig selv i de tyndt befolkede områder. På baggrund heraf har kommunerne de seneste år haft adgang til at låne penge via forskellige statslige puljer, så kommunerne selv kan finansiere en bedre dækning. Der er selvfølgelig også muligheden via EU fonde, men erfaringen indtil videre er ikke positiv på det område, da der er fokus på andre mindre udviklede regioner i EU. De statslige lånepuljer er dog kendetegnet ved at være af et ret begrænset omfang – og så er det jo kun til låns.

Et positivt element ved regeringens seneste Bolig-Jobaftale, i forhold til udbredelsen af højhastighedsbredbånd, er borgeres mulighed for at få fradrag for omkostninger ved etablering af en ny bredbåndsforbindelse.

Umiddelbart er det vanskeligt at se, at kommunerne selv kan undgå at skulle have penge op af lommen, hvis drømmen om højhastighedsbredbånd skal blive til virkelighed. Det kan ikke forventes, at staten finansielt nogensinde kommer til at ligestille en datakommunikationsinfrastruktur på samme måde som veje, el og vand.

Generelt ser det dog mere positivt ud end længe og med lempelige lånemuligheder, personligt fradrag for bredbånd kombineret med smart indkøb, kan det lykkes!

Den uudforskede mulighed

En hidtil uprøvet mulighed er, at involvere institutionelle investorer (pensionskasser, forsikringsselskaber og lignende) i langvarige kontrakter (op til 20 år), hvor investorerne står for den risikovillige kapital i infrastrukturen, købt, lejet eller medejet af en operatør. Med den seneste lovændring inden for reguleringen af institutionelle investorer er der åbnet op for, at disse nu kan investere i infrastruktur. Kommunen vil skulle forpligte sit eget forbrug af højhastighedsbredbånd på en sådan aftale, men det bør heller ikke være problematisk i en eventuel Offentlig-Privat Partnerskabskonstruktion (OPP).

Styr dit offentlige indkøb

November, 2015

 

Offentligt indkøb har en række udfordringer, som de offentlige indkøbere skal tackle hver eneste gang et indkøb sættes i gang. Først og fremmest skal man sikre sig, at udbudsmaterialet er fuldstændigt gennemarbejdet, præcist og ikke mindst lovligt. Med præcist mener jeg her, at udbudsmaterialet direkte afspejler forretningens/organisationens behov og, at disse behov udtrykkes så klart og afgrænset, at tilbudsgiverne kan byde ind med de rigtige produkter eller ydelser. Grunden til, at der skal lægges så stor vægt på udbudsmaterialet, er de lovmæssige rammer som offentlige udbud skal fungere indenfor. Kort fortalt betyder både de nationale regler og EU-direktiverne, at du ikke kan justere et udbudsmateriale grundlæggende, når det først er sendt ud. Der er med andre ord behov for styre ens offentlige indkøb! Det gælder både selve udarbejdelsen af materialet, men i høj grad også de input som kommer fra forretning/organisation, kontraktstyringen og ikke mindst markedet via markedsafdækning og markedshøring. Hvordan gør man så det samtidig med at dokumenter og proces dokumenteres? Det har vi nogle gode idéer til – og dem kan du høre om på et seminar for offentlige indkøbere den 9. december. Vi holder seminaret om styring af det offentlige indkøb i samarbejde med Men In Blue og FalckEkdahl:

9. december kl. 11.30-16.00 hos
Regus Hellerup
Hellerup boulevard 12, 3
2900 Hellerup

Seminaret omhandler styring og forbedring af indkøbsprocessen op til og efter selve udbudsprocessen. På seminaret vil der blive præsenteret metoder og en konkret løsning til at styre, forbedre og dokumentere samarbejdet omkring udarbejdelse af et udbudsmateriale fra start til slut med inddragelse af såvel interne som eksterne samarbejdspartnere samt høring af potentielle leverandører. På seminaret vil det endvidere være muligt at høre indlæg fra FalckEkdahl om betydningen af Contract Management for indkøbsprocessen og fastholdelse af kontraktens værdi.

Agenda:

11.30 – 12.30 Registrering og velkomst, Salamon&Company og Men in Blue byder på en let frokost.

12.30 – 13.15 Indkøbet som samarbejde, håndtér udfordringerne i det offentlige indkøb – både de interne og eksterne! – v/Benjamin Salamon, Salamon&Company

13.15 – 13.30 Tid til kaffe!

13.30 – 14.30 Encore Indkøb – en løsning til effektiv kommunikation, samarbejde og dokumentation af indkøbsprocessen – v/ Poul Andersen, Men In Blue og Benjamin Salamon, Salamon&Company

14.30 – 15.30 Fasthold kontraktens værdi med Contract Management – hvordan optimeres værdien af udbuddet i kontraktens levetid. v/Catrine Ekdahl, FalckEkdahl

15.30 – 16.00 Opsamling, diskussion, afslutning

Seminaret er gratis – send tilmelding til pa@meninblue.com, eller kontakt Poul Andersen, CEO/Partner Men in Blue på telefon 61 46 35 55. Der er et gebyr på kr. 250,00 for ikke at møde op. Antallet af pladser er begrænset. Seminaret er forbeholdt offentlige virksomheder, der anvender eller planlægger at gøre brug af udbud.

Når træerne ikke vokser ind i clouden..

August 18, 2015

 

Et velkendt tema når virksomheder vurderer potentialet og risikoen ved at outsource til hostingleverandører elle abonnere på cloudservices er tabet af intern IT-viden. Virksomhederne risikerer nemlig at miste evnen til at koble deres forretning og IT, da de interne IT-kompetencer forsvinder når driftsopgaven outsources. Afhængigheden af cloudleverandøren, og dennes evne til at se de strategiske muligheder for den enkelte kunde, bliver et særligt risikoområde. Samtidig er der ingen tvivl om, at man som kunde i højere grad kan drage nytte af en aktiv cloudleverandør, såfremt denne har processer for kundefeedback, opdatering og videreudvikling af deres cloudservices. Men det er ikke kun de tabte IT-kompetencer, som kan give problemer på langt sigt for kunderne. I nogle tilfælde mister virksomheden også råderetten over systemerne forstået på den måde, at tilretninger eller tilføjelser enten bliver umulige eller besværlige.

Et virkeligt eksempel på dette er en virksomhed, som sælger et bredt udbud af produkter og services indenfor en specifik branche. Disse produkter ændres løbende og ofte, og der lanceres hele tiden nye produkter, da der er meget hård konkurrence om kunderne på markedet. Centralt i virksomhedens produktionsapparat er billingsystemet, da der både er tale om produkter og abonnerede ydelser. Virksomheden valgte i forbindelse med en effektiviseringsrunde at outsource driften af billingsystemet til en hostingleverandør, og sparede derved et anseeligt beløb i driftsomkostninger og lønsum. Da driften blev overtaget af hostingleverandøren, kom billingsystemet ind i et meget hårdt styret driftsmiljø, med ufravigelige change management processer. Det burde man jo som kunde klappe i hænderne af, men det betød også, at den tidskritiske produktudvikling og agilitet, som var essentiel for virksomheden i det aggressive marked, pludselig skulle underlægges et rigidt driftsregime. Som konsekvens tabte virksomheden markedsandele, da virksomheden ikke kunne lancere nye produkter og services hurtigt nok, fordi disse ikke kunne faktureres.

Men derudover er der en række andre forhold som virksomheder skal være opmærksomme på i forbindelse med hosting og cloudservices. At skubbe drift af systemer ud af virksomheden eller abonnere på cloudsystemer, ser på papiret ofte meget attraktivt ud. Væk er investeringerne i hardware og væk er bekymringerne i forhold til fastholdelse af nøglemedarbejdere til drift. Til gengæld er det sjældent muligt at outsource alle systemer eller abonnere på alle IT-services i cloud. Det betyder, at man risikerer en øget kompleksitet i forhold til virksomhedens drift og leverandørstyring, fordi man både skal drifte on-premise systemer og have ny leverandør af hostet/cloud systemer. For at sikre en transparent og ensartet IT-drift, skal man altså sikre sig, at de forskellige SLA niveauer og aftaler fungerer som back-to-back aftaler. Kompleksiteten i back-to-back aftaler på SLA gøres heller ikke mindre af, at netværksforbindelserne bliver ekstremt kritiske for driften og jo ofte leveres af en underleverandør til hosting/cloud leverandøren.

Løsningen på dilemmaet med flere driftsleverandører og SLA kan selvfølgelig være, at man strømliner driften på leverandørsiden ved at placere driften hos én leverandør. Problemet med denne strategi er, at man drastisk reducerer antallet af potentielle leverandører, da der kun er en håndfuld af disse ”one-stop-shops” eller full service providers på det danske marked.

Der er herudover en lang række andre emner man som virksomhed skal tage højde for før man kaster sig ud i en strategisk satsning på at oursource til hosting eller cloudleverandører – datasikkerhed, dataejerskab,backup, dokumenntation etc. Med andre ord skal man løfte blikket fra regnearket og kritisk vurdere sin egen infrastruktur samt de lokkende tilbud i markedet.

Danmarks største dataaftale er indgået

August 11, 2015

 

Henover sommeren har Statens Indkøb indgået en ny datakommunikationsaftale med Nianet. Den nuværende aftale, som også blev vundet af Nianet, repræsenterede et nyt benchmark for ydelser, priser og kontraktvilkår i markedet for de største datakommunikationsaftaler. Det er svært at forestille sig, at den nye aftale skulle blive ringere, så der skulle være plads til begejstring hos de offentlige kunder, som kan anvende den. Og det er stort set alle! Aftalen er forpligtende for statslige institutioner, men kan nemlig også bruges af regioner, kommuner og selvejende institutioner. 

En stor nyhed i forhold til den tidligere/nuværende aftale er, at der indgås individuelle aftaler med en varighed på 5 år, så skifteomkostningerne kan bredes ud over flere år end tidligere. Endvidere er specialiteter som sort og grå fiber, Anti-DDOS, adgang til serviceleverandører også på aftalen – til faste priser! 

Jeg håber ikke, at du lige har indgået din egen datakommunikationsaftale….:-)

Der er flere detaljer om aftalen på Statens Indkøbs hjemmeside.